Årets Bom 1998

Allerede fra udsynet i bilen på vej til stævnepladsen 2. påskedagsløb i Thorup viste terrænet sig fra sin spændende side. At det spændende ved løbet gik på at overholde max. tiden stod ikke klart på det tidspunkt.

Løbet startede fedt med et langt stræk ad stier, hvor jeg havde mulighed for at hente nogle stykker. Det gik også overraskende godt på de første poster der alle sammen lå i klitterne, jeg ledte bl.a. en gruppe forvirrede løbere hen til post 5 – det var stort. Det hele gik jo nemt, så jeg tog en grov kompaskurs til 8’eren. Det var ikke første gang i dette løb at jeg erfarede at det er svært at holde kursen når det går op og ned mellem klitterne. Jeg endte på toppen af en helt forkert klit, der godt kunne minde om den rigtige, der imidlertid lå 150 m længere mod øst. Her så jeg første gang Lars Humle, som stod på den ligeså forkerte klit ved siden af. De andre var åbenbart løbet videre – så vi løb nu nærmest et parløb de næste 2-3 timer.

Hvordan vi fandt 9, 10 og 11 kunne jeg ikke rekonstruere om aftenen og 13 blev også ramt ved siden af i en skævert af en kompaskurs. 14 gik vi lige på - men den var der ikke! (forklaring senere). Strækket 17-18 blev taget meget sikkert, se billedet. Stræk 21-22 var nok det største bom – det førte ud over en næsten lodret skrænt før der blev vendt om igen. Post 24 blev nærmest passeret 2 gange i en kikset finorientering og post 25 var igen en af dem som manglede, men vi fandt ham der havde samlet posten ind og han var flink til at give os et klip.

Bare nu ikke familien Lind stadig stod i målet med børnene og ventede på mig.

Stævnepladsen var helt pakket sammen, hvilket virkede forvirrende, så jeg afsluttede værdigt med en spurt i den forkerte retning. Det førte mig forbi Carsten, som heldigvis kunne grine på trods af ventetiden.

Det var ærgerligt for mange løbere at etapen blev aflyst om aftenen på grund af den forkert placerede post nr. 14, men personligt har jeg levet fint med det.

/K L