|
1
|
- Preben Schmidt - Jørgen Bang
- Orienteringsklubben Esbjerg
- 2001
|
|
2
|
|
|
3
|
- Dette er et kursus er for begyndere.
- Du skal lære at lægge baner til et træningsløb.
- Du skal først lære lidt teori om banelægning og…
- samtidig have nogle gode praktiske råd….
|
|
4
|
- Som banelægger har du til opgave, at lave en bane, der er –
- retfærdig, har passende
- sværhedgrad, og er
- spændende
- Men først lidt grundbegreber….
|
|
5
|
- Jeg går ud fra du kender kortets signaturer
- Her skal du lære banelæggerens symboler at kende
- Du skal tegne med en rød vandfast filtpen og bør bruge hulskabelon, når
du tegner baner ind på løbskortet.
|
|
6
|
- Trekanten er banelæggerens symbol for start.
- Startstedet skal være i midten af trekanten.
- Et af trekantens hjørner skal pege direkte imod første post.
- Trekanten er ligesidet og måler 7 mm på hver side.
|
|
7
|
- Cirklen markerer postplaceringen
- Posten står i centrum af cirklen.
- Cirklen skal være 5-6 mm i diameter
- Skriv postnummeret tydeligt, og helst på ydersiden af baneforløbet.
|
|
8
|
- Posterne forbinder du på løbskortet med streger.
- Forbindelsesstregerne sikrer at løberne opsøger posterne i den rigtige
rækkefølge.
|
|
9
|
- Sådan viser du som banelægger en tvungen overgang.
- Du kan ofte med fordel sætte væske frem her – Da bruger du dette symbol
|
|
10
|
- Forbudt område må ikke passeres eller krænkes.
- Brug lodrette streger på kortet.
- Det kan være en vildtlomme, en farlig vindfælde eller et område med
sårbar beplantning.
- Det kan også være nødvendigt med en markering i terrænet.
|
|
11
|
|
|
12
|
|
|
13
|
|
|
14
|
- Orienteringsbanen kan vi opdele i stræk eller delstræk
- Som banelægger stiller du deltagerne overfor opgaver, der skal løses –
valg der skal foretages.
- Det er ikke kun et spørgsmål om at placere posterne på spændende steder
i terrænet.
- Langt vigtigere er det, at delstrækket mellem posterne giver de rigtige
udfordringer….
|
|
15
|
- Som banelægger må du vide hvad der gør en bane let eller svær
- Du skal tænke i orienteringsmomenter
- Et orienteringsmoment er hver gang løberen skal løse en opgave, f.eks at
ændre retning.
|
|
16
|
- Her har du et delstræk med to orienteringsmomenter
- To steder skal løberen ændre retning
- Delstrækket er lineært.
- Eneste vejvalg følger de lineære terrængenstande
- Der er tale om delstræk på en let bane
|
|
17
|
- I terrænet findes der mange gode Opfang
- Der tænkes her på store og tydelige terrængenstande, som er lette at
finde både på kortet og i terrænet.
- F.eks vil indhegninger, større veje, dyrkede marker og bygninger være
gode opfang.
|
|
18
|
- Som banelægger skal du ikke bare tænke på opfang, men også bemærke
terrænets ledelinier.
- Lette baner følger terrænets ledelinier – svære baner går på tværs af
ledelinierne
- Terræn med mange ledelinier giver lette baner – terræn uden gør det
svært.
|
|
19
|
|
|
20
|
|
|
21
|
- Orienteringsbanen er god når den er -
- retfærdig, har passende
- sværhedgrad, og er
- spændende
- Vi starter med det spændende – det kreative
|
|
22
|
|
|
23
|
- Vi taler om banebilledet især som en del af den kreative del af
banelægningen.
- Skal banen være spændende, må banebilledet være varieret
- Undgå unødvendige og indviklede kryds på banen.
|
|
24
|
|
|
25
|
|
|
26
|
- Orienteringsløb må ikke blive et spørgsmål om at finde posten
- Men derimod at finde den hurtigste vej – det rigtige vejvalg.
- Men posterne har derfor flere funktioner……
|
|
27
|
- Posten er på begynderbanen både opfang og vejviser
- Post 1 fanger begynderen, når han skal dreje, og
- Post 2 viser vejen videre mod post 3.
- Sæt postskærmen så den viser vej…
- Sæt den på den anden side af krydset og lidt fremme….
|
|
28
|
- Vendeposten – her post 6
- sikrer et varieret banebillede, giver udgangspunkt for et nyt godt
delstræk og forhindrer
- modløb og dermed slump.
|
|
29
|
- En varieret postfordeling stiller krav til deltagerne om at omstille
sig.
- Skift mellem lange og korte delstræk betyder skift imellem grov- og
finorientering…
|
|
30
|
|
|
31
|
- Retfærdig -
- Her er nogle fejl du som banelægger må undgå…
- Vi starter på dybt vand.
|
|
32
|
|
|
33
|
|
|
34
|
|
|
35
|
- Forekommer -
- Flyt posten til et reelt og sikkert sted eller sæt den meget synligt fra
alle sider.
|
|
36
|
- Vindfælder ødelægger skov og kort
- Problemet kan ofte klares ved en højtflyvende ”reklamepost”
|
|
37
|
- Giver en post modløb, vil banen ikke være retfærdig
- Det er nemlig tilfældigt, om der kommer nogen ud fra posten lige når du
kommer
|
|
38
|
- Du skal undgå spidse vinkler på banen – de giver ofte modløb,
|
|
39
|
|
|
40
|
|
|
41
|
- Rette sværhedsgrad er det vanskeligste at ramme.
- Selv meget erfarne banelæggere har vanskeligt ved at give banerne den
rette sværhedsgrad
- Det er især svært at lave begynderbanen let nok !!!
|
|
42
|
- Vi har 4 sværhedsgrader.
- Begynder
- Let
- Mellemsvær
- Svær
- Vi starter med den sværeste bane at lave – Begynderbanen !
|
|
43
|
|
|
44
|
|
|
45
|
|
|
46
|
- Plantager er velegnede til begynderbaner.
- Mange tydelige ledelinier, men også risiko for, at det hele ligner
hinanden.
- (Parallelfejl)
- Posterne som opfang og vejvisere
- Første post – ligeud…
|
|
47
|
- Den bynære skov eller park er tryg at færdes i for begynderne.
- Mange kendte opfang og ledelinier gør det muligt at øge antallet af
orienteringsmonenter
- Hvis du skulle sætte en post mere ud – hvor ville du sætte den ?
|
|
48
|
- Ikke alle plantager er velegnede til begynderbaner.
- Her Fanø Midt
- Stierne er vanskelige at følge på kortet og i terrænet
- Skal der laves begynderbaner bør det ske i skovens østlige del
- Ellers må banen snitzles
|
|
49
|
|
|
50
|
|
|
51
|
|
|
52
|
|
|
53
|
|
|
54
|
- Plantager er bedst egnet til begynderbaner og lette baner
- Skal der lægges en svær bane må løberne tvinges på tværs af ledelinierne
- Vejvalget vil ofte stå mellem ”lige på” gennem terræn eller
”udenom" på sti og vej.
- Posterne må IKKE blive svømmende eller diffuse
- – Du må ikke lade dig friste til at lave Bingo-poster i tætte områder.
|
|
55
|
- Den bynære skov eller park er bedst egnet til begyndere og lette baner.
- Skal sværhedsgraden op, må tempoet stige.
- Derfor er den bynære skov velegnet til kortdistance.
- Opskriften er mange poster og mange retningsskift.
|
|
56
|
- Her har du et terræn egnet til en svær bane
- Det er Fanø Syd
- Terrænet har kun få ledelinier, mange detaljer og et spændende
kurvebilled.
- Der må gerne være et stykke vej til starten på en svær bane.
- Første stræk og første post må gerne være en udfordring …
|
|
57
|
|
|
58
|
|
|
59
|
|
|
60
|
|
|
61
|
- Plantager er velegnede til mellemsvær.
- Mange tydelige ledelinier, med mulighed for liniære vejvalg,
- Posterne skal lidt af væk fra vejen når der skal være skift mellem grov-
og finorientering
- Første post – her tre vejvalg ….
|
|
62
|
- Den bynære skov eller park er ok til mellemsvær
- Flere vejvalg men altid et vejvalg undenom på sti og vej
- Mange opfang – store og små –
- Posterne lidt til en side – krav til finorientering stadig
fremherskende….
- Det hurtigste vejvalg ligepå ….
|
|
63
|
- Her er Fanø Midt igen
- Mødestedet er valgt udfra begynderbanen
- Startstedet for mellemsvær kan godt være det samme
- Du skal lige overveje valg af terræn til de første poster…….
- Mellemsvær må godt have stigende sværhedsgrad ……
|
|
64
|
|
|
65
|
|
|
66
|
|
|
67
|
|
|
68
|
- Plantager er god til let
- Mange tydelige ledelinier, med mulighed for liniære vejvalg,
- Posterne skal ligge ved terrængenstande der kan ses fra sti/vej
- Første post – dækket af med opfang før og efter….
|
|
69
|
|
|
70
|
- Den bynære skov eller park er god til let
- Muligheden for flere vejvalg, men altid et iøjenefaldende vejvalg på sti
og vej
- Mange opfang – før efter og omkring posterne
- Posterne ved terrængenstande, der ses fra sti og vej.
|
|
71
|
|
|
72
|
|
|
73
|
|
|
74
|
- Vi er nu igennem den teoriske del.
- Du har lært om banelægningens grundbegreber og
- set på orienteringsbanen - med
banelæggerens øjne, herunder lært at kende forskel på svært eller let…
- Nu gælder det praktiske banelægning.
|
|
75
|
|
|
76
|
- Du husker
- retfærdig, har passende
- sværhedgrad, og er
- spændende
- Skoven du skal bruge er Grimstrup Krat
- Sådan griber du det an….
|
|
77
|
- Et træningsløb opbygges hjemmefra
- Vælg dit start og mål udfra D-banen.
- Læg derefter først denne bane
- Den bygger du op, som med byggeklodser – post for post.
|
|
78
|
|
|
79
|
|
|
80
|
|
|
81
|
|
|
82
|
|
|
83
|
|
|
84
|
|
|
85
|
|
|
86
|
|
|
87
|
|
|
88
|
|
|
89
|
|
|
90
|
|
|
91
|
|
|
92
|
|
|
93
|
|
|
94
|
|
|
95
|
|
|
96
|
|
|
97
|
|
|
98
|
|
|
99
|
|
|
100
|
|
|
101
|
|
|
102
|
|
|
103
|
|
|
104
|
|
|
105
|
|
|
106
|
|
|
107
|
|
|
108
|
|
|
109
|
|
|
110
|
|
|
111
|
|
|
112
|
|
|
113
|
|
|
114
|
|
|
115
|
|
|
116
|
|
|
117
|
|
|
118
|
|
|
119
|
|
|
120
|
|
|
121
|
|
|
122
|
|
|
123
|
|
|
124
|
|
|
125
|
|
|
126
|
|