Orienteringskortet

Hvad er orientering?

Orientering handler om at finde vej ved hjælp af kort og kompas. Et bestemt antal poster er indtegnet på et kort, og udgør en bane. Denne skal gennemføres i den rigtige rækkefølge, og hurtigst muligt. I den traditionelle udgave af orientering anvendes et specialtegnet symbolkort, som det er vist på korteksemplet.

Posternes placering er i midten af de violette cirkler på kortet. Trekanten viser start og dobbeltcirklen mål.

Orientering er andet end konkurrenceidræt. Det er også motion, naturoplevelser, skattejagter og vandreture, hvor man selv styrer tempoet.

Hvordan ser posten ud?

Skærm: En post på en orienteringsbane er næsten altid markeret med en trekantet ”skærm” i let stofmateriale. Hver side af skærmen er orange og hvid.

Faste poster: Rundt omkring i hele landet er der faste poster til fri afbenyttelse. En fast post er typisk en træstolpe, hvorpå der er monteret et grønt skilt med postnummer og en bogstavkode. De faste poster er stillet op under Find vej i Danmark-projektet, som du kan læse mere om på side 14.

Orienteringskortet

Et orienteringskort er en detaljeret gengivelse af virkeligheden. Kortet giver information om, hvordan landskabet ser ud, og hvordan man finder frem til posterne. På kortet er virkeligheden gengivet med forskellige farver og signaturer.

Nedenfor ser du tre forskellige kort over det samme areal; et Google kort, et luftfoto og et orienteringskort. Kortene er forskellige i farver, signaturer og detaljeringsgrad, hvor orienteringskortet er det mest detaljerede.

Orienteringskortet – skov og by

Kort til orienteringsløb laves i to forskellige formater; skov og by. Skovorienteringskortet og byorienteringskortet er forskellige i farver, signaturer og detaljeringsgrad. Således er det nemmere at tegne præcise kort over hhv. skov- og byområder.

Skovorienteringskortet er typisk tegnet i målestoksforhold 1:10.000 eller 1:7.500. Skovorienteringskortet beskriver de forhold, der er relevante for skoven og for hvor hurtigt, man kan komme frem, dvs. bevoksningens tæthed, skovbundens beskaffenhed og terrænets højdeformationer.

Byorienteringskortet kaldes også sprintkort, da de er lavet til denne disciplin. Byorienteringskortets signaturer er tilpasset de forskellige genstande, der findes i byen, dvs. bygninger, mure, hegn og andre forhindringer, samt om underlaget er græs eller asfalt. Byorienteringskort tegnes i større målestok end skovkort, typisk 1:4.000.

Målestoksforhold

Kortet er en formindsket tegning af virkeligheden set fra oven. Formindskelsen kaldes målestoksforholdet, og angiver forholdet mellem en længde i terrænet og på kortet.

Hvis målestoksforholdet f.eks. er 1:10.000, betyder det, at 1 cm på kortet svarer til 10.000 cm i virkeligheden, altså 100 m.

Du kan bruge målestoksforholdet til at vurdere afstanden mellem to poster. Hvis der f.eks. på et kort i målestok 1:1.000 er 5 cm mellem to poster, så er der 50 meter i virkeligheden.

Kortets farver og signaturer

De forskellige farver og signaturer på kortet har forskellig betydning. Hver signatur repræsenterer en given genstand, der kan findes i virkeligheden. Farverne grupperer de forskellige signaturer. Nedenfor ses en oversigt over farvernes og signaturernes betydning på hhv. skov- og byorienteringskortet.

Farven sort bruges altid til faste ting som huse, veje, stier, hegn, sten osv.

Farven blå bruges til alt med vand som søer, moser, åer, vandløb osv.

Farven brun bruges til at angive højdeforskelle som bakker, skrænter, lavninger, høje osv.

Farven hvid bruges til at angive åbne skovområder, hvor der er langt mellem træerne.

Farven grøn angiver tæt skov, jo mørkere grøn desto tættere og sværere gennemtrængelig skov.

Farven gul viser, hvor der er åbent land som marker, heder, lysninger osv.

Byorienteringskortet

Sort viser mure, hegn, stolper, skovstier med flere. Alle hårde ting.

Grå viser bygninger.

Lysebrun viser veje og stier i byområder, store asfalt- og grusarealer som f.eks. parkeringspladser.

Gul viser græsplæner og åbne områder uden træer, mose med jordbund.

Blå viser alt med vand: søer, åer, brønde, moser med flere.

Grøn viser tæt bevoksning. Buske, hække og tæt skov. Jo mørkere den grønne farve er, desto tættere er bevoksningen.

Brun viser højdeformationer og terrænformer.

Signaturer på orienteringskortet

For at forstå hvordan et orienteringskort er bygget op, deler vi det op i tre lag. Hvert lag indeholder en gruppe af signaturer. Nedenfor ser du, hvordan orienteringskortet er bygget op i de tre signatur-lag.

Højdekurver

Højdekurver er markeret på kortet som brune linjer. De viser terrænets form og højdeforskelle.

Forskellen i højden mellem højdekurverne kaldes ækvidistancen, og er typisk 2,5 m eller 5 m på et orienteringskort afhængig af, hvor kuperet terrænet er.

Jo tættere højdekurverne ligger på hinanden, desto stejlere.

Kompas og kompastyper

Kompasset er et vigtigt hjælperedskab, når man løber orienteringsløb. Et kompas har en kompasnål, der altid peger mod nord, når kompasset holdes vandret, og det kan derfor bruges til at finde nord og retvende kortet. Kompasset kan også bruges til at løbe i en bestemt kompasretning.

Der benyttes typisk et tommelfingerkompas eller et pladekompas i forbindelse med orientering. De to forskellige kompastyper ses herunder.

At retvende kortet

Noget af det vigtigste i orientering er at vende kortet rigtigt – at retvende kortet. Ellers risikerer man at løbe i den forkerte retning, selvom man tror, man er på rette vej.

Man kan retvende kortet ved hjælp af omgivelserne. Kortet vender rigtigt, når signaturerne på kortet vender samme vej som de genstande, de forestiller i virkeligheden.

Hvis man holder kortet, så teksten vender rigtigt, vil nord altid være øverst på kortet. Ofte har kortet en nordpil. Næsen og fødderne skal dog altid pege i den retning, man skal løbe.

Man kan også retvende kortet ved hjælp af kompasset. Kortet er således retvendt, når nord på kortet peger i samme retning som kompasnålen.

Lær at vælge vej

Orienteringsløb gælder om at vælge den hurtigste vej mellem posterne. Den direkte linje mellem to poster er altid den korteste, men det er sjældent den hurtigste.

Så et godt vejvalg er vigtigt. Dit vejvalg skal passe til din erfaring og din kondition.

Det kan måske betale sig at vælge en længere, men mere sikker rute. F.eks. at løbe udenom svær gennemtrængelig skov i et hurtigere tempo frem for at mase sig igennem krat og grene med risiko for at fare vild.

Når du skal finde en post, bør du derfor spørge dig selv:

• » Hvor sikker er jeg på at finde posten, hvis jeg vælger denne vej?
• » Hvor hurtigt kan jeg komme frem?
• » Hvor meget kræver ruten af min kondition?

Hvilken vej ville du vælge fra post 2 til 3 på denne bane?